Taffel undersøger danskernes julevaner
Spiser vi and eller flæskesteg juleaften? Hvor mange sange synger vi, når vi danser om juletræet? Fælder vi vores eget træ? Få svar på, hvilke juletraditioner vi elsker i Taffels store juleandelyse.
Julen er ikke alene den største af vores højtider, den er også spækket med traditioner og de fleste danskere har en fast idé om, hvordan juleaften skal forløbe. Men hvilke traditioner er de mest populære?
Det spørgsmål besvarer en ny stor undersøgelse af danskernes julevaner foretaget af Taffel i samarbejde med BT og MX i december måned. 31.069 danskere har svaret på spørgsmål om deres julevaner, og det viser sig at vi faktisk er ret ens i vores opfattelse af, hvordan vi fejrer julen.
Der skal and på bordet
Maden er vigtig juleaften, og selvom der er overordnet enighed om, at der skal være and (84%) eller flæskesteg (74%) på bordet juleaften, er der store regionale forskelle.
På Fyn spiser 39% medister, mens det kun er 10% på Sjælland og Bornholm.
På landsplan spiser 65% af danskerne franske kartofler til julemaden, men i Nordjylland har hele 87% sprøde chips som tilbehør til middagen. Kun ca. halvdelen af sjællænderne har kartoffelchips på julebordet, hos fynboerne er det 79%, i Midtjylland 78% og i Sønderjylland 75%.
71% bruger sovsen som dip.
Det mest udbredte tilbehør til julemiddagen, hvad end der er and, flæskesteg eller medisterpølse på bordet, er brunede kartofler, der spises af hele 97% af danskerne, skarpt forfulgt af hvide kartofler, der er på 92% af bordene juleaften.
Til dessert er der ingen tvivl: 97% foretrækker Risalamande, der til trods for sit franske navn er en pæredansk opfindelse, der blev introduceret omkring år 1900. Og ingen Risalamande uden mandel, men ikke mere end én. For selvom der tales meget om curlingforældre og overforkælede børn, så sker kampen om mandlen på lige vilkår i de allerfleste hjem. Det er nemlig kun 9%, der bruger mere end én mandel.
Højt fra træets grønne top
Juletræet har været en fast bestanddel i danskernes jul siden midten af 1800-tallet, hvor det for alvor vandt udbredelse i de danske hjem. Det fremgår blandt andet af Peter Fabers ”Højt fra træets grønne top” fra 1848, der