Mærkelig julemad: Det spiser man i andre lande

Mens vi smovser løs i steg med sovs og hvide, brune og sprøde kartofler, til vi revner, er der alt fra grød i loftet, karper i badekarret og junkfood på menuen rundt omkring i verden. Vi har samlet de mærkeligste traditioner for julemiddagen

Vi glæder os så meget til juleaften, at vi tæller ned på både kalenderlys og julekalender. Noget tyder på, at det ikke blot er hjerternes fest men også mavernes, når man ser undersøgelsen fra YouGov,* der viser, at knap hver anden dansker har oplevet at proppe sig med så meget julemad, at de blev utilpasse af det. Danskerne er dog ene om at have så stor kærlighed for and, chips og risalamande - i udlandet kommer man nemlig noget ganske andet på gaflen.

Kötbullar og lutefisk

Vi har normalt en del tilfælles med vores naboer mod nord, men deres madtraditioner vil vi næppe bytte med - heller ikke til jul.

Mens 74% af danskerne spiser flæskesteg og 84% får and ifølge Taffels jule-ande-lyse, er svenskerne så vilde med deres kötbullar, at det er en del af deres ‘julbord’, der minder om vores julefrokost. Den 24. får de blandt andet kötbullar og lutfisk - men også det - i vores øjne - mere traditionelle som marineret sild, laks, pølser, skinke, patéer, rødbedesalat og svensk knækbrød. Finnernes julemiddag minder også mere om et julefrokostbord med postej og skinke.

Det bliver lidt bedre hos nordmændene, der har flæskesteg, frikadeller og julepølser. Men så tilføjer de surkål med kommen, tørrede, røgede lammeribben, kålrabimos, ærtestuvning, torsk med smeltet smør i hakkede æg og igen lutefisk - torsk, der er ludbehandlet, tørret og dampet. Det er måske ikke alle steder, man bør håbe på, at julen varer lige til påske.

Når du er kommet igennem den omgang, venter der til gengæld syv forskellige slags hjemmebagte småkager som dessert (eller belønning) i Norge. I Danmark er det ikke lige så almindeligt, for det er kun 48% af os, der selv bager småkager og 44% som selv laver konfekt.

I Finland og Sverige deler vi næsten tradition, da de spiser risengrød med en mandel i - men altså uden flødeskum og hakkede mandler, som gør det til risalamande, der er en dansk opfindelse og spises af 97% af danskerne. I Sverige kan det dog diskuteres, om det altid er en fordel at få mandlen eller ej: Det er nemlig den, der får mandlen, som skal giftes næste gang. Her kommer man formentlig uden om diskussionen om, hvorvidt man må lægge mandlen i børnenes skål på forhånd. Det er heller ikke så udbredt i Danmark. Der er i hvert fald kun én mandel i hos 97% af os.